Misser Mary Joachims fødselsdagsfest?

Fredag den 3. juni hyldes prins Joachim ved en musikalsk fest.

Offentliggjort Sidst opdateret

Prins Joachim runder et skarpt hjørne, når han 7. juni fylder 50 år.

Der er dog allerede mulighed for at fejre prinsen, når der 3. juni holdes koncert for prins Joachim i Parken på Sølyst i Klampenborg.

Den koncert går prinsens svigerinde, kronprinsesse Mary, dog efter alt at dømme glip af.

Kronprinsessen har nemlig afsløret, at hun skal deltage i Women Deliver-konferencen i Vancouver i Canada. Det sker mellem 3. og 6. juni.

Hvor vidt Mary rent faktisk misser den runde fødselsdagskoncert, kan kongehuset ikke oplyse om, da arrangementet er i privat regi – det er arrangeret af blandt andre operasanger Jens-Christian Wandt.

Til arrangementet vil Susse Wold blandt andet oplæse digte skrevet af prins Joachims far, prins Henrik.

Joachim misser selv fødselsdage

Prins Joachim har på det seneste selv været i vælten, da han har misset nære familiemedlemmers fødselsdage.

Først var Joachim og familien fraværende ved fejringen af hans mor, dronning Margrethes, 79-års fødselsdag, der blev fejret 16. april på Marselisborg Slot i Aarhus.

Siden udeblev han også fra sin mosters runde fødselsdag. Han var således ikke til stede, da dronning Margrethe var vært for prinsesse Benediktes 75-års fødselsdag den 29. april.

Her var begrundelsen, at prins Joachim var i udlandet, hvor han er var i gang med optagelser til en tv-serie om danskerne.

Powered by Labrador CMS