Minister til taffel hos dronningen: – Det er specielt
Hvert år ønsker dronningen ministre og andre inviterede godt nytår ved nytårstaffel på Amalienborg.
Regeringen, Folketingets formand og andre særligt indbudte er mandag aften traditionen tro til nytårstaffel hos dronningen i Christian VII’s palæ på Amalienborg.
Mandag aften ankommer de mange gæster og kongelige til festen ved Amalienborg Slotsplads.
Her var flere mødt op for at få et glimt af dronningen, kronprinsparret, prins Joachim, prinsesse Marie og prinsesse Elisabeth, som deltager i taflet.
Trane Nørby: -En særlig begivenhed
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) har tidligere deltaget i taflet, og hun mener, at det er en særlig begivenhed.
– Det er en speciel oplevelse. Det er en tradition, der er vigtig at holde i hævd, siger hun.
Festen kræver en særlig fin påklædning, og sundhedsministeren har til formålet fået designet en klassisk lang mørkeblå kjole i silkevelour.
Fire retters menu
I løbet af aftenen skal gæsterne igennem en fire retters menu, som serveres på Ordensstellet, der er udsmykket med Elefantordenen i kæde. Desuden er der dækket op med sølvtallerkener, som bruges til hovedretten.
Hvilke retter ministerene og de andre gæster får serveret holdes dog hemmelig ind til klokken 20.
Det er dog sikkert, at taflets gæster som altid får serveret den legendariske rosenborgvin. Vinen indeholder rester af den rhinskvin, som Christian den 4. indførte i Danmark i slutningen af 1500-tallet.
Blandt de særligt inviterede til taflet er departementschef i Statsministeriet Christian Kettel Thomsen, rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg og biskop Peter Skov-Jakobsen.
Guldbryllup og begravelsesbombe: Året i kongehuset
Dronningen inviterer ligeledes til nytårskure onsdag og torsdag. Her er blandt andre højesteretsdommere, officerer fra Forsvaret og diplomater inviteret af dronningen.
Traditionen med nytårskure har siden 1. verdenskrig været afholdt over flere dage
1. januar:
* Nytårstaffel i Riddersalen i Christian VII’s Palæ på Amalienborg klokken 19.30. Regeringen, landets øverste embedsmænd og hoffets ledelse er inviteret.
3. januar:
* Nytårskur for Højesteret, Den Kongelige Livgardes og Gardehusarregimentets officerskorps i Christian VII’s Palæ på Amalienborg klokken 9.50.
* Nytårskur for diplomater på Christiansborg Slot klokken 11.30.
4. januar:
* Nytårskur for officerer fra Forsvaret og Beredskabsstyrelsen, for 1., 2. og 3. rangklasse og for nogle repræsentanter for større landsorganisationer og kongelige protektioner på Christiansborg Slot klokken 9.30.
Gæstelisten
H.E. Højesteretspræsident Thomas Rørdam
ØVRIGE
H.E. Forsvarschef, Værnsfælles Forsvarskommando, general Bjørn I. Bisserup
H.E. Viceforsvarschef, generalløjtnant Max A.L.T. Nielsen
Chef for Den Kongelige Livgarde, Kommandant i København, oberst, kammerherre Mads Rahbek
Chef for Gardehusarregimentet, oberst Jens Ole Rossen-Jørgensen
Overborgmester i Københavns Kommune Frank Jensen
Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg
Politidirektør i København Anne Barbara Sidenius Tønnes
Departementschef i Statsministeriet Christian Kettel Thomsen
Direktør i Statsforvaltningen, stiftamtmand Helle Haxgart
Biskop i Københavns Stift Peter Skov-Jakobsen
Rektor for Københavns Universitet, professor, ph.d. Henrik Caspar Wegener
HOFFET
Hofmarskal, kammerherre Michael Ehrenreich
Kabinetssekretær, ordenssekretær, kammerherre Henning Fode
Ordensskatmester, kammerherre, fhv. hofchef Per Thornit
Hofdame, oberstinde Annette de Scheel
Hofdame Annelise Wern
Ceremonimester, kammerherre, oberst Kim Kristensen
Økonomichef ved Den Kongelige Civilliste, kammerherre Søren Weiskopf Kruse
Adjudantstabschef, oberst, kammerherre Lasse Harkjær
Jagtkaptajn, chef for Kongeskibet Dannebrog, kommandør Christian A. Nørgaard
Slotsforvalter på Fredensborg Slot, kammerherre, oberst John Kidde-Hansen
Kgl. konfessionarius, fhv. biskop Erik Norman Svendsen
Ordenshistoriograf, professor, dr.phil. Knud J. V. Jespersen
Kgl. jægermester, skovrider i Gribskov, hofjægermester Jens Bjerregaard Christensen
Kontorchef, Ordenskapitlets sekretær Bjarne Erbo Grønfeldt
Kommunikationschef Lene Balleby
Personalechef ved Den Kongelige Civilliste Pernille Flarup
Sekretær for Hendes Majestæt Dronningen Ingelise Riedel
Sekretariatschef for H.K.H. Prins Henrik, major Nils Nykjær
Slots- og Palæforvalter, major Michael de Voss
Adjudant, orlogskaptajn Ole B. Pedersen
Adjudant, major Ole H.B. Jensen
Adjudant, major Michael Rose
Adjudant, major Thomas Søborg Lassen
Adjudant, major Johnnie Korsholm
Adjudant, orlogskaptajn Peter Herman Gandrup
Vagtkommandør, major Peter Reinhold Nielsen
DERES KONGELIGE HØJHEDER KRONPRINSENS OG KRONPRINSESSENS HOF
Hofchef for D.K.H. Kronprinsens og Kronprinsessens Hofstat, kammerherre Christian Schønau
Privatsekretær, hofdame for H.K.H. Kronprinsessen Christine Pii Hansen
Privatsekretær for H.K.H. Kronprinsen Morten Roland Hansen
DERES KONGELIGE HØJHEDER PRINS JOACHIM OG PRINSESSE MARIES HOF
Privatsekretær for H.K.H. Prins Joachim, oberst Søren Bo Bojesen
Hofdame, privatsekretær for H.K.H. Prinsesse Marie Britt Siesbye
HENDES KONGELIGE HØJHED PRINSESSE BENEDIKTES HOF
Privatsekretær for H.K.H. Prinsesse Benedikte, kammerherre, oberst Tommy M. Paulsen
Hofdame for H.K.H. Prinsesse Benedikte Kristina Treschow
Kilder: Kongehuset.