Millionerne ruller videre

Mads Langer har købt luksusbolig i Gentofte

Mads Langer

Mads Langer har netop købt en villa i Gentofte for 19.250.000 kroner. 

Det skriver SE og HØR.

Villaen, som han overtager 1. september, er 270 kvadratmeter stor og ligger på en 2111 kvadratmeter grund med pool. 

Minder om Provence

Huset er tegnet af arkitekt Mogens Lassen, og har tidligere været brugt til filmoptagelser på grund af stilen, der minder om den i Provence-region i Frankrig.

Popstjernen sikrede sig villaen med en rabat på 750.000 kroner fra den oprindelige pris på 20 millioner kroner.

Tidligere i år solgte han sin villa i Hellerup for 38 millioner kroner, efter at have reduceret prisen med fire millioner. 

Sangeren blev sidste år skilt fra Julie Lillelund, som han har en datter med.

Powered by Labrador CMS