Mere ro i hovedet

Efter besøget fra Luksusfældens eksperter er det slut med rudekuverter og bekymringer

Udgivet Opdateret

En gæld på 800.000 og en økonomi, som ikke rakte, tyngede Michael og gjorde, at han ikke kunne få hverdagen til at fungere, når han nåede ind i måneden. 

Efter et besøg fra Luksusfældens eksperter, har han dog fået mere overskud. 

- Det, med at tingene ikke tynger, gør, at jeg har fået mere overskud til børnene, når jeg har dem, siger Michael til Kendte.dk 

Efter programmet er han flyttet fra Kolding til Vamdrup

Fyldte i hovedet

Før eksperterne kom, havde han svært ved at få overblik over økonomien, men det har han fået nu. 

- Det er fem måneder siden de var her, og det er gået rigtig fint. Det har givet ro. Det er mere at ens hoved ikke flyder rundt med mails og opkald, og at der ikke kommer rudekuverter ind i postkassen. 

God oplevelse

Siden besøget har han haft flere af de hyggestunder med børnene, han i programmet nævner, han gerne til have. 

- Der er jo ikke det store, der har åbent, men vi har været ude i naturen og ude at fiske, fortæller han.

Overordnet set har hans oplevelse med Luksusfælden været god. 

- Jeg var bare glad for, at de ville komme og hjælpe. De mødte intet negativt, og jeg var samarbejdsvillig. Beder man om hjælp, så kommer der også nogle ting, man må ændre på, siger han til Kendte.dk.

Michael fik barberet godt halvdelen af sin gæld efter besøget.
Michael fik barberet godt halvdelen af sin gæld efter besøget.
Powered by Labrador CMS