Meghan tog en pause fra Harry: Det lavede hun

Hertuginde Meghan var nødt til at tage sig en pause fra sit travle program, så hun kunne komme til sig selv efter nogle hektiske dage i Australien.

Offentliggjort Sidst opdateret

Mandag kom det frem, at den gravide britiske hertuginde Meghan havde set sig nødsaget til at tage en pause fra hendes og prins Harrys travle program i Australien, hvor de er på tur lige nu.

Derfor lod hun prins Harry tage alene til nogle af punkterne på det royale program mandag.

– Hertuginden har været meget træt efter åbningen på rejsen. Hende og prins Harry har taget en fælles beslutning om, at hun lige tager en pause fra et par begivenheder. Hun er ikke syg eller helt kørt ud, men hun glæder sig til at møde en masse mennesker, sagde en anonym kilde til Mirror mandag.

Ifølge Hello Magazine skulle hertuginde også have nydt sin fridag i fulde drag.

Kiggede på hvaler

Ifølge magasinet skulle hertuginden have været ude at kigge på hvaler, efter hun havde afleveret prins Harry i lufthavnen.

Derudover skulle Meghan Markles plan være blot at slappe af på det luksuriøse hotel, Kingfisher Bay Resort, hvor det nygifte par residerer for øjeblikket.

Tirsdag skulle hertuginden dog være tilbage ved sin mands side, når de fortsætter med deres travle program.

I galleriet ovenfor kan du se flere billeder fra det nygifte pars tur til Australien.

Powered by Labrador CMS