Meghan svinger pisken: Nu skal Harry undvære dette
Der er bred enighed om, at hertuginde Meghan har været en god indflydelse på prinsen og dennes sundhed. Men måske hendes nyeste forbud alligevel går for langt.
Det lader til at hertuginde Meghan har en særdeles god indflydelse på gemalen prins Harry.
Hun har tidligere fået prinsen til at droppe alkoholen under hendes graviditet og fået ham til at leve vegansk – men det nyeste skridt er alligevel et voldsomt et.
Ifølge avisen The Express må Harry nemlig nu også undvære drikke, der indeholder koffein. Jep, kaffe og – nok så vigtigt for en rigtig brite – te.
Ifølge en ven af prins Harry, som avisen har talt med, er det markante ændringer for en prins, der tidligere var bedst kendt for fest og farver:
– Hans nye stil gør ham ikke til verdens mest underholdende gæst til en fest, men han er helt sikkert mere afslappet og veltilpas, siger kilden til avisen.
Meghan dropper også vaner
Mens Harry altså nu mest af alt bare drikker vand, har hertuginde Meghan også måttet gennemgå ændringer i 2018.
Ifølge avisen har Meghan nemlig måttet opgive to dårlige vaner – hun har lovet at stoppe med at bide negle og at stoppe med at bande.
Som en ansat hos kongehuset siger til avisen, er der nemlig kun én i det britiske kongehus, der må tage den slags ord i sin mund:
– Det er hertugen af Edinburghs (red. prins Philip) område. Han er den eneste, dronningen tillader den slags, siger kilden.