Meghan overrasker: Dukker op for veninden

Hertuginde Meghan er den seneste royale, der er blevet spottet til tennisturneringen Wimbledon.

Meghan havde torsdag taget sig tid til at se tennis ved Wimbledon. KLIK FOR FLERE ROYALE TIL TENNIS. Foto: Scanpix
Meghan havde torsdag taget sig tid til at se tennis ved Wimbledon. KLIK FOR FLERE ROYALE TIL TENNIS. Foto: Scanpix
Udgivet Opdateret

Tennisturneringen Wimbledon anses for verdens fineste af slagsen, og årsagen hertil er klar, når man tager et kig på tilskuerpladserne.

For her er der rig lejlighed for at spotte både de kendte og de kongelige.

På de “royale rækker” har man allerede kunnet spotte både hertuginde Kate og vores egen kronprins Frederik.

Torsdag var der dog endnu mere opmærksomhed, for her havde selveste hertuginde Meghan taget fri fra børnepasningen for at se sin nære veninde Serena Williams slå kvalifikationsspilleren Kaja Juvan.

Det skriver News.com.au. Meghan så kampen sammen med veninder fra sin universitetstid.

Kommer ikke til dåben

Efter kampen blev Serena Williams spurgt til, om hun var inviteret til prins Archies dåb, der afholdes lørdag.

Artiklen fortsætter under videoen

Det gør hun – måske overraskende – måske logisk – ikke. For hun regner med at være på arbejde lørdag, siger hun:

– Det er arbejde, det forstår hun, siger Serena Williams om sit nej til invitationen til barnedåben, der kun har 25 inviterede gæster.

Til gengæld var Williams taknemmelig over, at veninden havde taget sig tid til at se hende spille:

– Jeg vidste godt, hun var der. Det er altid fedt, når hun kommer og kigger og støtter tennis, så det var jeg glad for, sagde Serena Williams ifølge News.com.au.

Powered by Labrador CMS