Meghan og Harry tager særligt skridt midt i katastrofe

Hertugen og hertuginden af Sussex sætter ferie på standby for at bringe et vigtigt budskab.

Offentliggjort Sidst opdateret

Nok er prins Harry og hertuginde Meghan i øjeblikket på ferie i Canada. Men det forhindrer dem ikke i at ‘fatte pennen’, når de har noget vigtigt på hjerte.

Det så man senest lørdag den 5. januar, hvor de bragte et dybfølt budskab på deres Instagram-konto. Det skriver Hello Magazine.

Artiklen fortsætter under videoen

I opslaget skriver parret om de voldsomme og frygtelige naturbrande i det syd-østlige Australien og bringer desuden en række grusomme fotos af skader fra området.

“Vores tanker og bønner går til folket i hele Australien, der fortsat står ansigt til ansigt med de ødelæggende brande, der nu har raset i måneder”, skriver de blandt andet.

De nævner også, at katastroferne finder sted i områder, de føler sig personligt forbundet med efter at have besøgt og mødt befolkningen i blandt andet New South Wales i 2018. De kommer ligeledes ind på naturbrandene i såvel Californien og dele af Afrika, ligesom de også nævner ødelæggelserne af Amazonas.

“Denne globale miljøkrise er nu blevet beskrevet som Ecocide. Det er let at føle sig hjælpeløs, men der er altid en måde at hjælpe på”, fortætter de, inden de også kommer med en opfordring til at hjælpe i katastrofeområderne.

“For at finde ud af, hvordan du kan yde din støtte, se venligst nedenstående for at hjælpe som vi selv har gjort det”, skriver de og bringer desuden et links til NSW Rural Fire Service samt til Røde Kors Australien.

Tidligere samme dag var også dronning Elizabeth ude med en kondolence rettet til Australiens guvernør General David Hurley og til alle australiere iøvrigt.

“Jeg har været dybt ked af at høre om de fortsatte naturbrande og deres ødelæggende indflydelse i mange dele af Australien. Min tak går til de, der sætter deres eget liv i fare for at hjælpe samfund i nød. Prins Philip og jeg sender vores tanker og bønner til alle australiere på dette vanskelige tidspunkt”, skrev hun i en erklæring.

Også hertugen og hertuginden af Cambridge har lørdag sendt deres eget budskab om kondolence. På deres Kensington Royal Instagram-profil skrev de:

“Vi er fortsat i chock og dybt kede af at høre om de vilde brande, der ødelægger hjem, levebrød og dyreliv i store dele af Australien. Vores tanker og bønner er med alle mennesker og samfund, der er berørt af denne ødelæggende begivenhed. Vi sender vores dybeste medfølelse til familier og venner til dem, der tragisk har mistet deres liv, og de modige brandmænd, der fortsat risikerer deres eget liv for at redde andres liv. Hertuginde af Cambridge”. 

Powered by Labrador CMS