Meghan og Harry sender skøn hilsen til nevøen
Hertugen og hertugindens nevø fik en sød besked fra parret i anledning af sin fødselsdag mandag.
Prins George, der er William og Kates ældste barn, kunne mandag runde seks år, og det blev således lidt af et “tilløbsstykke” på eksempelvis Instagram, da kongehuset delte nye billeder af charmetrolden.
Ikke længe gik der, inden Meghan Markle og Prins Harry sørgede for at sende en hilsen af sted til nevøen i anledningen af hans fødselsdag.
I en kommentar til fødselar-billedet skrev parret nemlig ifølge Billed-Bladet, at de håber, han får en meget speciel dag med masser af kærlighed.
Den hilsen blev kort efter en af de mest likede kommentarer, men den er i den grad druknet i lykønskninger fra hele kongeriget.
Prins George er søn af hertugen og hertuginden af Cambridge, William og Kate, og er den ældste i en søskendeflok på tre.
Sammen med familien er prins George nu på ferie. Den royale familie ferierer på den Caribiske ø Mustique.
Fra ferien er et sødt billede af en vindblæst prins delt.
Det er ikke det eneste foto, der er blevet delt af prinsen i anledning af hans fødselsdag.
På to af billederne slægter prins George sin far William på. Han er på to af billederne iført en landsholdstrøje fra det engelske fodboldlandshold, der om nogen vidner om, at George – ligesom hans far – er stor fan af engelsk fodbold.