Meghan og Harry kigger efter sommerresidens i Los Angeles

Medie: Næste stop for Harry og Meghan kunne meget vel være hendes fødeby.

Skal Harry og Meghans næste bolig findes her? Klik videre for flere billeder. Fogo: Scanpix/REUTERS/Lucy Nicholson
Skal Harry og Meghans næste bolig findes her? Klik videre for flere billeder. Fogo: Scanpix/REUTERS/Lucy Nicholson
Offentliggjort Sidst opdateret

Hertuginde Meghan og prins Harry er tilsyneladende på udkig efter en ny sommerbolig, og skulle i den forbindelse kigge i retning af Los Angeles. Det mener i hvert fald web-mediet E! News at vide.

Artiklen fortsætter under videoen

Oplysningerne stammer fra en kilde, der fortæller, at Meghan Markle og prins Harry er i et tidligt stadie i planlægningen af en mulig flytning til Los Angeles kommende sommer.

“Vi har fået at vide, at parret ‘håber’ at kunne tilbringe i det mindste en del af sommermånederne i Meghans fødeby”, skriver mediet. Det fortæller også, at parret er begyndt at kigge på boliger online og er i dialog med forskellige sikkerheds-teams.

Det fremgår videre, at Meghan allerede har større liste over ting, der ikke er til forhandling, når det gælder en bolig. Der skal kunne holdes møder i huset, som også skal være af en standard, hvor hun kan være værtinde for og traktere gode venner.

“Det er to vigtige ting for hende”, fortæller kilden.

Harry og Meghan tilbragte både jul og nytår på Vancouver Island i Canada, der også har været deres primære opholdssted, siden de meldte ud, at de trækker sig som fremtrædende medlemmer af kongefamilie. I en stor del af tiden har de angiveligt haft selskab af Meghans mor, Doria Ragland.

Hun og Meghan er meget tæt knyttet og det er et faktum, at moderen bor i netop Los Angeles.

Meghan og Harry har tidligere sagt, at de planlægger at opdele deres tid mellem Storbritannien og Nordamerika og også i den forbindelse passer de nye forlydender jo ganske fint.

Powered by Labrador CMS