Meghan og Harry kan lave en Obama
Netflix boss vil tage imod Meghan og Harry med åbne arme, hvis de vil lave et samarbejde.
Der er blevet spekuleret meget i, hvordan fremtiden kommer til at se ud for prins Harry og hertuginde Meghan. Efter Megxit-aftalen er det en kendsgerning, at de ikke længere skal være fremtrædende medlemmer af den kongelige familie. Desuden, at de fremadrettet ikke vil modtage apanage og heller ikke længere kan bruge titlerne ‘hans og hendes kongelige højheder’.
Spekulationerne gælder ikke mindst deres økonomi. For hvad skal de leve af?
Artiklen fortsætter under videoen
Nu skriver Mirror så, at de, som en af flere muligheder, kunne vælge at gå i Barrack og Michelle Obamas fodspor. Det tidligere amerikanske præsidentpar har nemlig en økonomisk lukrativ aftale om at lave både TV og film med Netflix, og den mulighed ligger tilsyneladende også åben for Harry og Meghan.
Det forklarede Ted Sarandos, der er en af streaming-tjenestens topchefer, ved en nylig event i Los Angeles.
Her blev han spurgt om et sådan samarbejde var en mulig hed og svaret kom prompte.
“Hvem ville ikke være interesset i det. Ja – helt sikkert”, sagde han.
Bøger og foredrag
Det er allerede kommet frem, at Meghan har en aftale om at lægge stemme til en kommende Disney film og at hendes honorar for det, er en donation til et velgørhedsprojekt til fordel for vilde elefanter. Tanken om TV og film ligger således ikke særlig fjern.
Mirror skriver også, at Harry og Meghan efter al sandsynlighed vil være et attraktivt samarbejdspar for de fleste og at de ikke kommer til at mangle tilbud. Harry på grund af sit ophav og Meghan fordi hun er gift med en prins og også kan tilbyde noget Hollywood-glamour.
Hun kunne foreksempel, igen som Obama-parret, fatte pennen og skrive sine erindringer eller bøger om de emner hun brænder for. Herunder kvinder og børns rettigheder.
For Harry mener mediet, at foredrag ligger lige til højrebenet. Det vil give ham mulighed for at dele sine oplevelser fra rejser rundt i verden. Ydermere betyder hans fortid i det britiske militær, at det langt fra er fremmed for ham at tage teten og være leder.
Der er angiveligt mange stjerner på himlen.