Meghan og Harry forlader slottet: Se deres nye hus

Ny rykker parret snart fra Kensington.

Offentliggjort Sidst opdateret

Der er store omvæltninger på vej til det populære par.

Ikke nok med, at deres første barn efter planen bliver født i slutningen af april; efterhånden som foråret så småt er i sin vorden, rykker datoen, hvor Meghan og Harry forlader Kensington Palaces jorder til fordel for deres nye hjem, nærmere.

Det skriver Hello Magazine.

Pris: 2,6 millioner

Huset, der hedder Frogmore Cottage og ligger i Windsor Park, er ved at blive renoveret. Når den er overstået, er det blot at flytte ind.

Renoveringen af huset anslås til at komme til koste i omegnen af 3 millioner engelske pund – cirka 2,6 millioner kroner.

Hvad får parret så for de penge?

Det forlyder, at Meghan og Harry har hyret Soho Houses topdesigner, Vicky Charles. Ifølge Hello Magazine er det hertugindens ønske, at huset afspejler steder, hvor hun og Harry har mødtes på dates i starten af deres forhold.

Vicky Charles har før arbejdet med nogle af parrets kendisvenner, blandt dem Victoria og David Beckham  og George og Amal Clooney.

Angiveligt bliver der også plads til et yoga-værelse i huset. Børneværelset bliver malet i vegansk/organisk maling.

Huset har i alt fem soveværelser og et område til en fastboende barnepige. Det gør også Frogmore Cottage større end Nottingham Cottage ved Kensington Palace.

Som en ekstra appelsin i turbanen, så ligger Meghans og Harrys hus på Frogmore Houses områder. Det var her, deres bryllupsreception blev afholdt. Det var også her, parret blev fotograferet til det officielle forlovelsesesfoto.

Powered by Labrador CMS