Meghan og Harry får Instagram til at gå amok

Nyt Instagram opslag fra hertugen og hertuginden af Sussex fik 80.000 likes på blot et par timer.

Offentliggjort Sidst opdateret

Lige siden prins Harry og hertuginde Meghan valgte at gå solo og oprette deres egen Instagram profil, SussesRoyal, har de hver måned udvalgt en række velgørenhedsinitiativer og organisationer, de vil have særlig fokus på i den pågældende måned.

Januar 2020 er ikke nogen undtagelse, men alligevel skiller den sig ud fra normalen. I denne måned har det royale par nemlig valgt kun at fremhæve en enkelt organisation på deres konto. Det er @goodnews_movement, som de roser for sine værdier og store arbejde. Det skriver Express.

Artiklen fortsætter under videoen

“I 2020 fortsætter vi vores tradition med at fremhæve konti, der inspirerer, og som minder os om alt det gode, der sker i verden. Fremadrettet vil vi dog kun fokusere på én profil hver måned. I januar vil vi gerne fremhæve @goodnews_movement. Denne organisation dækker og fejrer gode nyheder og gerninger i det globale samfund”, skriver det royale par i opslaget, hvor de iøvrigt også benytter lejligheden til at ønske godt nytår.

Opslaget på SussexRoyal er gået fuldstændig amok. På blot et par timer fik det flere end 80.000 likes og det er væltet ind med positive kommentarer.

“Tak. Vi har brug for flere gode nyheder i denne verden. Dem vil jeg følge”, er der en, der har skrevet.

“Jeg elsker børnene, der er blevet adopteret og vil altid bede for dem”, skriver en anden mens en tredje gør opmærksom på, at kærlighed aldrig fejler.

Good News Movement er grundlagt af journalisten Sue Papadoulis og har til formål at sprede positivitet i verden. Det sker ved at fokusere og skrive om alle de gode ting, som allerede er en realitet.

Powered by Labrador CMS