Meghan: Mit kald at gå foran i kampen mod racisme

Hertuginden udelukker ikke på nogen måde en fremtid indenfor politik.

Offentliggjort Sidst opdateret

Hertuginden af Sussex føler, at kampen mod racisme i USA er et egentlig kald for hende. Det har en person tæt på hende angiveligt fortalt til Daily Mail. Kilden siger også, at det netop var derfor, Meghan havde travlt med at forlade Storbritannien.

Viljen til at ville yde en indsats og gå forrest i kampen hænger meget godt sammen med, at Meghan, der selv har en hvid far og en sort mor, allerede for otte år siden talte om sine egne erfaringer med racisme. Det skete i en video , der var en del af en anti-racisme kampagne for en velgørende organisation. Se videoen  længere nede i artiklen.

Artiklen fortsætter under videoen

”Meghan siger, at hendes arbejde lige nu er vigtigere end nogensinde før, og at hun har talt med Oprah og andre samfundsledere om, hvordan hun kan være en del af løsningen,” siger kilden til Daily Mail og fortsætter:

“Meghan føler, at hendes mission rækker meget længere end skuespil. Hun siger, hun ønsker at bruge sin stemme til forandring og udelukker ikke en karriere inden for politik.”

I den føromtalte video, som er dukket frem igen i kølvandet af George Floyds død, fortæller Meghan blandt andet om sin egen blandede baggrund.

“De fleste ved ikke, hvad min baggrund er og derfor har jeg det meste af mit liv følt mig som en flue på væggen. Ofte har nedladende kommentarer, jokes og øgenavne virkelig ramt mig,” fortæller Meghan i videoen.

Hertuginden og prins Harry fratrådte som fremtrædende medlemmer af den britiske kongefamilie med udgangen af marts måned i år og bor nu i Los Angeles området i Californien, USA.

Powered by Labrador CMS