Meghan Markle debuterer med officielt besøg

Den amerikanske skuespillerinde, som bliver medlem af det britiske kongehus, når hun gifter sig med prins Harry i maj 2018, har sin første opgave fredag.

Meghan Markle debuterer som en helt officiel del af det britiske kongehus. SE FLERE BILLEDER – KLIK PÅ BILLEDET. Foto: Oli Scarff/Scanpix
Meghan Markle debuterer som en helt officiel del af det britiske kongehus. SE FLERE BILLEDER – KLIK PÅ BILLEDET. Foto: Oli Scarff/Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

I november faldt prins Harry af Storbritannien på knæ for den amerikanske skuespillerinde Meghan Markle.

På årets første decemberdag har “Suits”-skuespillerinden haft sin allerførste officielle opgave.

Meghan Markle debuterer dermed som kommende medlem af den britiske kongefamilie.

Meghan Markle ledsagede således prins Harry, da parret besøgte Nottingham, som ligger nordvest for Englands hovedstad, London.

Parret hilste på folket

Det britiske kongehus har delt en række billeder på Twitter fra det nyforlovede pars besøg, som havde fokus på blandt andet hiv og aids.

Den 1. december er det international aids-dag, og parret besøgte i den anledning blandt andet en velgørenhedsmesse.

Parret hilste på mange af de fremmødte, viser en video, som Kensington Palace har delt på Twitter.

Prinsen glæder sig

– Prins Harry og frøken Meghan Markle ankommer i Nottingham til deres første officielle besøg siden annonceringen af forlovelsen.

Det skriver Kensington Palace på deres Twitter-profil. Og de fortsætter:

– Prins Harry har været i Nottingham mange gange før og glæder sig over at introducere byen til frøken Markle.

Skal giftes om et halvt år

Den 33-årige prins og den 36-årige skuespillerinde mødte hinanden på en blind date arrangeret af en fælles bekendt i sommeren 2016.

Parret skal giftes i maj 2018 i Windsor Castle Chapel, der ligger ved slottet Windsor i England.

Se videoen fra besøget her – og se Twitter-opslaget nederst i artiklen:


Powered by Labrador CMS