Meghan i New York: Det laver Harry imens

Mens hertuginde Meghan møder gamle venner i New York, er prins Harry trukket i arbejdstøjet hjemme i Storbritannien.

Prins Harry var trukket i arbejdstøjet hos velgørenhedsorganisationen Fit and Fed i London. Klik for flere billeder. (Foto: Scanpix)
Prins Harry var trukket i arbejdstøjet hos velgørenhedsorganisationen Fit and Fed i London. Klik for flere billeder. (Foto: Scanpix)
Offentliggjort Sidst opdateret

I disse dage opholder hertuginde Meghan sig i New York, hvor hun har rig mulighed for at hilse på gamle venner – og også har holdt baby shower.

Samtidig opholder prins Harry sig på mere hjemlige breddegrader – tirsdag besøgte han således velgørenhedsorganisationen Fit and Fed i London, skriver Hello Magazine.

Meget tid til at savne fruen fik Harry ikke, for han fik både anledning til at servere mad for og snakke med de unge mennesker, der nyder godt af Fit and Feds arbejde.

Fit and Fed hjælper tre millioner børn i Storbritannien, hvis forældre ikke altid har råd til mad til børnene, når skolen holder lukket.

Under besøget fik prinsen også en gave til den kommende baby – en stor bamse.

Snart er prins Harry dog ikke alene længere – den 23. februar rejser han og Meghan sammen til Marokko.

Powered by Labrador CMS