Meghan hyrer prinsesse Dianas advokat
Meghan finder det tunge skyts frem. Hun har hyret advokaten Davis Sherborne, der blandt andet har repræsenteret prinsesse Diana.
Nu kører hertuginden af Sussex en ny kanon i stilling i forbindelse med sit søgsmål mod tabloidavisen Mail on Sunday. Det skriver Harpers Bazaar.
Artiklen fortsætter under videoen
Ifølge mediet har hun hyret advokaten David Sherborne fra advokatvirksomheden 5RB, der også selv bekræfter det på deres officielle hjemmeside.
Der er tale om en herre, der har erfaring med at repræsentere nogle af de helt store navne. Blandt andet Meghans afdøde svigermor, prinsesse Diana, men også højt profilerede, britiske berømtheder som Elton John, David og Victoria Beckham samt Harry Styles.
“Han repræsenterer også HRH Hertuginden af Sussex i hendes sag mod Associated Newspapers om misbrug af privat information, overtrædelse af databeskyttelsesloven og krænkelse af ophavsretten,” fremgår det af Sherbornes officielle profil hos 5RB.
Sagen om misbrug af privat information står mod Mail on Sunday, der har offentliggjort uddrag af et brev Meghan har skrevet til sin far. Angiveligt med det formål at manipulere avisens læsere.
Ifølge hertugindens advokater krænker handlingen lovene om privatlivets fred, ophavsret og databeskyttelse i Storbritannien.
En kilde tæt på hertugen og hertuginden har forklaret til Harpers Bazaar, at såfremt Meghan vinder sagen, vil hun donere erstatningen til velgørenhed mod mobning.