Meghan holder første royale tale: Alle er imponerede

Torsdag holdt Meghan Markle sin første officielle tale som royalt medlem i Hubb Community Kitchen i London.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det blev klaret helt uden noter, da Meghan Markle torsdag holdt sin første offentlige tale som medlem af det britiske kongehus.

Hertuginden af Sussex holdt talen torsdag, hvor hun var vært ved en sammenkomst der fejrede en kogebog, hun har været med til at lave, der støtter ofrene fra Grenfell-branden i London i 2017.

Ifølge det amerikanske medie People var Meghans mand, prins Harry, og hendes mor, Doria Ragland, blandt de stolte tilhørere til den tre minutter lange tale, som Meghan holdt for kvinderne fra Hubb Community Kitchen, der var blandt de første til at byde hende velkommen efter hun flyttede til England.

– At arbejde på dette projekt de sidste måneder har været et rent kærlighedsarbejde. Jeg flyttede for nylig til London, og følte mig med det samme knyttet til dette køkken – jeres varme og venlighed, og at kunne se i et enkelt rum, hvor multikulturel denne by er, sagde Meghan i sin tale.

Et klip fra talen blev fanget af ITV-journalisten Chris Ship:


 

Kort og godt – gæsterne skulle spise

Meghan sørgede for at holde sin tale kort – hun skulle ikke være sammenkomstens midtpunkt.

Det skulle derimod den mad, der skulle serveres. Mad fra kogebogen, som Meghan har skrevet forordet til.

Det pointerede Meghan også, da hun afsluttede sin tale:

– Jeg ved, at nogle af jer er begyndt at spise – og det burde i også, jeg er den sidste, der ønsker at maden bliver kold – så nyd den smukke frokost, sluttede Meghan, inden hun bad publikum om at give køkkenpersonalet en applaus.

Powered by Labrador CMS