Meghan har endnu ikke mødt sin mor
Der var en grund til, at Harry og Meghan pludselig flyttede til USA. Det er bare ikke gået helt efter planen.
Da Harry og Meghan blot få dage inden grænsen mellem Canada og USA lukkede på grund af Coronakrisen valgte at flytte til Los Angeles var der én særlig årsag. Meghan ville tættere på sin mor, Doria Ragland, under pandemien.
Artiklen fortsætter under videoen
Men det er ikke helt gået som parret måske havde håbet på. For nøjagtig som alle andre skal også de holde social distance til omverdenen og derfor har de endnu ikke haft fysisk kontakt med moderen. Det skriver Mirror.
De bor blot cirka 15 kilometer fra hinanden, men et møde har endnu ikke været muligt på grund af den smitsomme virus, der nu har kostet flere end 10.000 menneskeliv i USA.
Ifølge The Sun er det noget, der er hårdt ved Meghan.
”Når alt kommer til alt, var en af de vigtigste grunde til, at Meghan besluttede sig for at flytte til Los Angeles, ønsket om at være i nærheden af sin mor,” har en kilde fortalt til mediet.
Kilden siger også, at mor og datter er i kontakt via WhatsApp og FaceTime stort set hver dag, og at Doria Ragland forventes at blive en stor del af Harry og Meghan liv, den dag epidemien letter.
Hun skulle angiveligt nærmest forgude sit nu 11 måneder gamle barnebarn, Archie.