Meghan har en kæmpe fordel i forhold til Kate

Meghan har været vant til mediernes søgelys i en årrække som feteret stjerne i Hollywood.

Offentliggjort Sidst opdateret

Længe inden hertuginde Meghan og prins Harry mødte hinanden, var hun en kendt skuespiller og havde masser af erfaring med offentligheden og rampelyset. Kate Middleton blev derimod kastet ud i at være kongelig og dermed kendt i en meget ung alder. Hun var blot 18 år, da hun mødte William på universitet, og det lykkedes faktisk parret at date i halvandet år, inden pressen fik nys om det.

Hertuginden af Sussex var allerede midt i 30´erne, da hun begyndte at danne par med sin prins, og hun havde dermed ikke blot et godt kendskab til, hvad det vil sige at have pressens bevågenhed. Hun havde også mere livserfaring.

Meghan strålede fra starten

Ifølge Express har en tidligere, kongelig livvagt, Ken Wharfe, da også fortalt, at Meghan allerede fra sit første offentlige arrangement med Harry strålede, når hun stod overfor medierne.

Artiklen fortsætter under videoen

“Meghan er en fuldendt kunstner med en baggrund som skuespiller. Det giver hende en kæmpe fordel, når det gælder om at håndtere offentligheden”, har han sagt.

Den erfaring havde Kate på ingen måde. Så da hun efter sin eksamen blev udsat for massiv interesse fra medierne, blev presset enormt. Faktisk gik det unge par fra hinanden i 2007, men de fandt hurtigt sammen igen.

Ifølge Express hører det dog med til historien, at hertuginden af Cambridge i den grad er vokset i sin royale rolle, og at det er beundrigsværdigt, hvordan hun idag formår at tackle sit liv som kongelig og dermed offentlig person.

Powered by Labrador CMS