Meghan fik en særlig fødselsdagshilsen fra Harry

Hertuginden af Sussex blev mødt med en helt særlig og tidlig hilsen fra sin mand, da hun søndag fejrede sin 38 års fødselsdag.

Offentliggjort Sidst opdateret

Søndag den 4. august kunne hertuginde Meghan af Sussex fejre sin 38-års fødselsdag. Det skete blandt andet med en helt særlig og offentlig hilsen fra prins Harry lige fra morgenstunden.

På parrets officielle Instagram-konto, Sussex Royal, havde hertugen nemlig skrevet denne besked: “Ønsker HRH Hertuginden af Sussex hjertelig tillykke med fødselsdagen. Tillykke med fødselsdagen til min fantastiske kone. Tak, fordi du følges med mig på dette eventyr!’ – Kærlig hilsen, H.”

Artiklen fortsætter under videoen

Beskeden var ledsaget af et foto af Meghan, der blev taget under parrets kongelige turné i Marokko.

Normalt fejrer de kongelige deres fødselsdage i privat regi og sådan var da også i dette tilfælde. Hello Magazine gætter på, at Meghan, Harry og lille Archie tilbragte dagen hjemme på eller i området omkring Frogmore Cottage sammen med en håndfuld nære venner og familiemedlemmer.

Mediet nævner også, at Harry sagtens kunne have planlagt en romantisk fødselsdags-overraskelse til sin hustru. Det gjorde han for eksempel tilbage i 2017, da hertuginden blev 36 år. På dagen var parret i Botswana og her havde prinsen arrangeret overnatning i en lejr i det fri og med udsigt til stjernerne. Sidste år deltog de i deres ven Charlie van Straubenzees bryllup på Meghans 37-års fødselsdag.

Her i 2019 var fødselsdagen iøvrigt en helt speciel dag for Meghan, da det jo var hendes første som mor. Derfor mener Hello Magazine også, at Harry i den anledning uden tvivl havde gjort noget for at gøre dagen særlig mindeværdig. Det fremgår dog ikke, hvad det eventuelt kunne være.

Powered by Labrador CMS