Meghan er rejst hjem til Archie

Nu er Meghan returneret til Canada og blevet genforenet med sin søn. Harry er blevet i London for at få styr på et par løse ender.

Mens Harry er blevet i England, er Meghan nu igen tilbage hos Archie i Canada. Klik videre for flere billeder. Foto: Scanpix/REUTERS/Toby Melville/Pool
Mens Harry er blevet i England, er Meghan nu igen tilbage hos Archie i Canada. Klik videre for flere billeder. Foto: Scanpix/REUTERS/Toby Melville/Pool
Offentliggjort Sidst opdateret

Nu er det helt slut med officielle, royale pligter for Harry og Meghan. Deres sidste optræden var deltagelse ved Commonwealth Day gudstjenesten i Wesminster Abbey den 9. marts.

Artiklen fortsætter under videoen

Meghan er da allerede også fløjet retur til Canada og parrets nu ti måneder gamle søn Archie. Det skriver Mirror.

Ifølge mediet var afskeden med Storbritannien en følelsesladet affære for Meghan. Hun kneb sågar en lille tåre, da hun sagde farvel til den personalestab, der har taget sig af og arbejdet tæt sammen med hende og hendes lille familie i deres tid i Storbritannien.

Harry derimod er fortsat i London. En del af aftalen om fratrædelsen som royale indebærer nemlig for ham, at han stadig skal arbejde for en række specifikke områder. Blandt andet det britiske militær.

Parret bibeholder da også, mod at betale husleje, deres London-hjem, Frogmore Cottage, men formodes fortrinsvis at ville opholde sig i Canada.

Det forventes også, at de senere på året vil annoncere de nøjagtige planer for deres fremtid.

De har allerede et netværk af højt profilerede venner i Nordamerika. Heriblandt Oprah Winfrey, Michelle Obama, Ellen DeGeneres og George Clooney samt hans hustru Amal.

Virkede en kende anstrengt

Det kom som noget af et chok for hele den royale familie, da Harry og Meghan den 8. januar annoncerede, at de trækker sig som kongelige. Det skulle sågar have givet anledning til egentlige gnidninger i familien.

Ifølge Mirror  virkede de ved deres sidste, officielle optræden da også en smule anstrengte. De, specielt Harry, ser heller ikke ‘begejstret’ ud på de fotos, der er blevet offentliggjort fra Westminster Abbey.

Se nogle af disse i galleriet over artiklen.

Powered by Labrador CMS