Medie afslører Meghans bizarre øgenavn

De ansatte kalder efter sigende hertuginden for lidet flatterende navne.

Hertuginden af Sussex bliver kaldt noget meget lidt charmerende af de ansatte på Kensington. Foto: Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Meghan Markles nærmeste ansatte siger op på stribe, og nu kan det velsete magasin Tatler ifølge Daily Mail afsløre i sin maj-udgave, at de ansatte i øvrigt ikke har decideret pæne navne at kalde hertuginden.

Tidligere er det kommet frem, at den højgravide hertuginde er blevet kaldt Duchess Difficult – hertuginde besværlig – og denne gang er navnet lidt i samme boldgade.

Nyheden rammer efter rapporteringer fra indersiden af Kensington Palaces vægge, om at Markle har fået ansatte til at græde og overbebyrder dem med krævende emails klokken fem om morgenen.

Derfor kaldes hun nu – ifølge Tatler – altså Me-GAIN, og det skal ikke forstås flatterende. Tværtimod.

Tidligere har Kensington Palace ganske enkelt været nødt til at afvise, at der skal være samarbejdsvanskeligheder mellem Prins Harrys kone og de ansatte på paladset.

Alligevel dukker disse historier jævnligt op i britiske medier. Ikke mindst har de taget til, efter det kom frem, at Markles assisterende sekretær Amy Pickerill har sagt sin stilling op.

Pickerill blev håndplukket til at hjælpe Meghan Markle til at vænne sig til det royale liv.

Powered by Labrador CMS