Marys rørende tale får international opmærksomhed

Udlandet har også fået øjnene op for kronprinsesse Marys rørende tale til Frederik.

Nu har udlandet også fået øje på kronprinsesse Mary tale. Foto: Keld Navntoft/Scanpix (Arkivfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

Kronprinsesse Marys fødselsdagstale lørdag aften til kronprins Frederik får nu også international opmærksomhed.

– Jeg er lykkelig for, at du fejede benene væk under mig, og at vi vovede at falde for hinanden – ikke for en stund, men for livet. Og livet sammen med dig er aldrig kedeligt. Du kommer som sagt i mange forklædninger. Det er aldrig givet på forhånd, om du kommer ind ad døren i uniform, jakkesæt eller våddragt, sagde kronprinsesse Mary blandt andet i sin tale.

Magasinet Hello skriver om flere passager i talen – og kalder talen for rørende og humoristisk.

Yahoo News i Australien skriver, at kronprinsesse Mary smelter hjerter med romantisk tale til Frederik.

Kronprinsesse Mary holdt en følelsesladet tale til sin mand, skriver independent.ie.

Forud for DRs fødselsdagsshow for kronprinsen havde Frederik også en kommentar om Marys tale:

– Min hustrus tale gik lige i hjertekulen, fortalte kronprinsen søndag aften til DR.

Powered by Labrador CMS