Mary ser på sundheden i Indonesien
Kronprinsesse Mary er i Indonesien. Tirsdag besøgte hun jordmødre og en gratis sundhedsklinik.
Kronprinsessen er endnu engang ude og vise det danske flag frem i udlandet.
Denne gang er turen gået til Indonesien, hvor hun og udviklingsminister Rasmus Prehn ser på blandt andet sundheden i landet.
Artiklen fortsætter efter videoen
Tirsdag var dedikeret til et besøg hos en forening af jordmødre, mens aftenen stod på en skøn fejring af landenes diplomatiske forbindelser.
Det fremgår af Kongehuset.dk.
Mary og jordmødrene
Dagen startede med et besøg hos Indonesia Midwives Association.
Kronprinsessen diskuterede blandt andet kvindelige omskæringer med jordmødrene, da det er en ulovlig praksis, som dog bliver udført alligevel på grund af tro og traditioner.
Fokus var blandt andet at UNFPA, som Mary er stor støtter af, skulle se, hvordan organisationen havde været med til at optimere jordmoruddannelsen på netop det punkt. Ligesom organisationen også er gået i dialog med religiøse ledere om netop omskæringer.
Talte om vold
Siden fik kronprinsessen dagen til at gå med en dialog om kønsbaseret vold med repræsentanter fra de indonesiske sundhedsmyndigheder.
Kronprinsessen fortsatte sit besøg til caféen Peacumber Coffee, hvor der opstillet et eksempel på en mobil sundhedsklinik.
Den mobile sundhedsklinik er et initiativ fra UNFPA, der skal sørge for at indonesere skal få adgang til prævention, der ikke tilbydes til ugifte kvinder eller gifte kvinder, der ikke har fået tilladelse af deres mand.
Sluttede af med ballet
Aftenen brugte kronprinsessen på at fejre 70-året for de diplomatiske forbindelser mellem Danmark og Indonesien.
Hun holdt tale ved arrangementet, hvor hun ligesom de andre gæster også overværede en dansk-indonesisk ballet.
Ligesom menuen også var både dansk og indonesisk.
Onsdag den 4. december 2019 er kronprinsessen sidste dag i Indonesien.