Marie strålede: Indviede helt særlig udstilling

Marie indviede en udstilling, der fokuserer på en helt særlig del af Danmarkshistorien.

Marie havde fundet vej til Tirpitz. KLIK VIDERE OG SE MUSEET. Foto: Scanpix
Marie havde fundet vej til Tirpitz. KLIK VIDERE OG SE MUSEET. Foto: Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Mellem sand og beton sker der nogle gange noget ganske fantastisk. Det var, hvad der skete torsdag i klitterne ved Vesterhavet, da prinsesse Marie slog vejen forbi museet Tirpitz ved Blåvand.

Og der var en helt særlig anledning til, at den danske prinsesse slog vejen forbi Vestdanmark. Der var nemlig udsigt til en helt ny udstilling på museet – og den udstilling viser scener fra et Danmark, der synes langt væk i årstal, men evigt tæt på i erindring.

Hvis man nogensinde har gået en tur ved Vesterhavet eller haft en historiebog åben, så er man nok stødt på historierne om minerne langs den jyske vestkyst. Og det er også det emne, som den nye udstilling beskæftiger sig med. Udstillingen ‘Livsfare – Miner!’ blev officielt åbnet af prinsesse Marie, som samtidig fik en rundtur på museet.

Udstillingen viser den proces, der blev foretaget for at rydde de danske strande for miner – og fortællingen blev levendegjort af billeder og massevis af interessant materiale fra dengang, hvor Danmark langt fra var så fredfuldt som nu.

I det fredede klitlandskab, bag den gamle kanonbunker fra Anden Verdenskrig, har man skabt det spektakulære museum, der ligger skjult under sandet. Under overfladen findes fire store udstillingsgallerier. En underjordisk korridor forbinder den nye attraktion med den gamle bunker. Det er BIG, der har tegnet museet.



Powered by Labrador CMS