Margrethe står foran sin sværeste nytårstale
Når dronningen nytårsaften foran hele Danmarks befolkning, står hun over for sin hidtil sværeste nytårstale.
Dronning Margrethe står over for sin hidtil sværeste nytårstale, skriver Se og Hør.
Efter prins Henrik tidligere i år blev erklæret dement, er vilkårene for dronningen ikke blevet lettere. Dronningen bøvler selv med gigt.
Nu er det et oplagt tidspunkt for dronning Margrethe, at give stafetten videre til kronprins Frederik. Det mener kongehusekspert Sebastian Olden-Jørgensen:
– Der er opstået en situation, hvor hun kan gøre det. Og hvor befolkningen vil finde det naturligt og acceptabelt, siger kongehuseksperten til Se og Hør.
Anden ekspert: -Margrethe abdicerer ikke
En anden kongehusekspert mener dog ikke på, at dronningen vil abdicere:
– Jeg tror hun vil takke folk for den forståelse de har vist i forbindelse med prins Henriks sygdom, siger Søren Jakobsen til Se og Hør.
Du kan se dronningens nytårstale på DR1, TV2 og TV2 News den 31. december klokken 18.
Næsten hele Danmark ser med
At dronning Margrethe igennem samtlige sine år som regent har formået at fastholde danskernes interesse for kongehuset ses med al tydelighed nytårsaften når Danmarks regent via fjernsynet træder ind i danskernes stuer med den årlige nytårstale.
Det er her vi hører dronningen sende hilsner til danskere, færinger og grønlændere uanset om de sidder hjemme i familiens skød eller de er ude at tjene deres land.
Men hvorfor er det at nytårstalen år efter år samler mere end to millioner seere?
Du kan se meget mere om dronning Margrethes nytårstale – og få hele historien bag – her.