Margrethe åbner for Frederik: Konge om et år
Når kronprins Frederik i 2018 fylder 50 år, kan dronning Margrethe muligvis tildele ham titlen som konge.
På fredag kan kronprins Frederik fejre sin 49 års fødselsdag.
Og i 2018, når kronprinsen fylder 50 år, kan der være en stor gave på vej fra hans mor, dronning Margrethe.
Det skriver Se og Hør tirsdag.
Frederik bliver konge
Dronning Margrethe kan nemlig muligvis bruge lejligheden til, at give Frederik titlen som konge.
I følge kongehusekspert Sebastian Olden-Jørgensen er situationen oplagt:
– Jeg vil ikke sige, at det er sikkert, men jeg anser det absolut som en mulighed, siger han til Se og Hør.
Sebastian Olden-Jørgensen mener, at flere faktorer er i spil for, at Frederik snart bliver konge.
Her peger han på dronning Margrethes svækkede helbred, prins Henriks pensionering og at Frederik og Mary har fået flere opgaver.
Det peger dog ikke i retning af en direkte abdikation:
– Det peger på, at dronningen giver sig selv valget, fortæller Sebastian Olden-Jørgensen til Se og Hør.