Magtfuld leder fylder 80 år

Det er ikke et job, der hører til de letteste. Men Sayyid Ali Hosseini Khamenei er en erfaren herre.

Han har været Irans åndelige leder i 30 år nu, og i den periode er landet gået fra den ene krise til den anden.

• Prins William overraskede fødselsdagsgæster
• Se dem her: Nye billeder af Joachim og Marie

Han har også livserfaring. Den 16. juli fylder han 80 og sidder stadig i det magtfulde job, der giver ham det sidste ord i Iran.

Politisk opbakning

Og han har politisk opbakning.

Avisen Teheran Times refererede den 18. juni et åbent støttebrev til Khamenei.

Det skete på et tidspunkt, hvor krisen mellem USA og Iran atter maste sig på, fordi to tankskibe var blevet ramt af eksplosioner i Golfen.

210 af de 290 medlemmer af Irans parlament skrev under på, at Khamenei “viser værdighed, visdom og erfaring”.

Studeret Islam

Khamenei har studeret shia-islam i årevis.

Som ung læste han på præsteseminarer i sin hjemby, Mashhad.

Senere kom han til den hellige by Najaf i Irak og til Qom i Iran, hvor han mødte ayatollah Khomeini, der i 1979 førte an i den islamiske revolution i Iran.

Khamenei blev ayatollah Khomeinis forsvarsminister og fra 1981 til 1989 præsident – altså i den periode, hvor Iran og Irak lå i en blodig krig.

I øvrigt blev han i 1981 udsat for et attentat, der betyder, at han ikke har kræfter i sin højre arm.

Da Khomeini døde i 1989, valgte præsterne i Eksperternes Råd Khamenei til landets nye øverste leder.

Interne og eksterne problemer

Han har posten i en urolig periode for Iran, som er ramt af sanktioner på grund af striden om landets atomprogram.

USA har trukket sig ud af atomaftalen, og aftalen vakler, selv om de øvrige europæiske underskrivere samt Kina stadig er med.

Der er også interne problemer.

Khamenei og hans ledere kæmper med en ungdom, der er trætte af økonomiske trængsler, og som ønsker mere frihed, også når det gælder sociale medier.

Kritikere af regimet har før organiseret sig via Facebook, og det førte i 2009 til, at Facebook og Twitter blev blokeret.

Men der kom snart meldinger om tekniske løsninger, der kunne sno brugerne uden om blokeringen.

For fem år siden udsendte Khamenei ifølge tv-stationen al-Arabiya et dekret, der forbyder mænd og kvinder, som ikke er i familie, at chatte med hinanden.

Føjer ikke Trump

Lige nu er det imidlertid striden med USA, der optager sindene.

Det har vist sig, at Khamenei ikke uden videre føjer USA’s præsident, Donald Trump.

I juni fik Khamenei ifølge Reuters en besked fra Trump via Japans premierminister, Shinzo Abe, men den ville iraneren ikke svare på.

– Jeg regner ikke Trump for værdig til nogen udveksling af meddelelser, og jeg har ikke noget svar til ham. Nu eller i fremtiden, lød det.