Madvane afsløret: Dette gør dronningen aldrig
En tidligere kok for dronning Elizabeth afslører, hvad der skete dengang, han serverede burger for dronningen.
Det er ikke så ofte, at offentligheden bliver taget med ind bag murerne hos de royale. Men en sjælden gang får vi et indblik i, hvordan livet som royal er.
Senest har en tidligere kok for dronning Elizabeth afsløret noget helt særligt om dronningens madvaner.
Artiklen fortsætter efter videoen
Det skriver Express.
Serverede burger
For nogle ville det være lykken at slippe for at lave mad hver evig eneste dag.
Sådan er realiteterne for de royale heriblandt dronning Elizabeth.
Men det er ikke altid, at den forudbestemte ret falder i dronningens smag. Det kan en tidligere kok ved hoffet fortælle.
Darren McGrady har været ansat som kok for dronning Elizabeth. Siden hen har han også arbejdet som kok for prins William.
Han husker tydeligt en aften, hvor der var burger på menuen.
Darren McGrady forklarer, at der inden aftenens menu var blevet skudt rådyr, hvis kød skulle bruges i burgeren.
– De skulle have burger, men ikke burgerbollerne. Så de spiste den med kniv og gaffel, siger han og forklarer videre:
– Hendes majestæts victorianske opdragelse dikterer, at det eneste man må spise med fingrene var ved eftermiddagsteen.
Da han startede på Buckingham Palace fik han at vide, at der som oftest blev serveret traditionelt fransk mad.
Skriver sedler
Han har også afsløret før, at en familiefavorit som pizza sjældent blev serveret for dronningen.
Som oftest når han lavede pizza, var det fordi prinsesse Diana eller hendes to sønner prins William og prins Harry ønskede det. Aldrig for dronningen.
Senere da Darren McGrady rykkede med til Kensington Palace, hvor prins William bor med sin familie, blev pizza oftere en del af menuen.
Prins William er nemlig stor tilhænger af pizza, har kokken tidligere forklaret.
Men han har også løftet sløret for, hvordan kokkene fik at vide om, maden var god. Det var normalt ikke noget, dronningen sagde højt.
Hun kunne ifølge Darren McGrady ikke finde på at sende mad tilbage til køkkenet.
Det, hun gjorde i stedet, var at skrive en seddel. Ved sin side havde hun altid en notesblok, hvor hun skrev en hilsen til køkkenet på.
Darren McGrady forklarer, at det som oftest var et påbud om, at den ret skulle de aldrig servere igen eller noget i den dur.
Elsker chokolade
Det er før blevet afsløret, hvilket særlige vaner indenfor mad og drikke, dronning Elizabeth har.
Tidligere er det kommet frem, at dronningen for eksempel ikke drikker vin.
Før er det også kommet frem, at monarken elsker søde sager. I særdeleshed en bestemt ting.
Hun elsker nemlig chokolade.
Det er kommet den britiske chocolatier Pretat for øre. Hvert år laver virksomheden et påskeæg til dronningen.
Hvert år indeholder påskeægget en overraskelse.
Når påskeægget sendes op til dronningen på Buckingham Palace, er det med nerverne ude på tøjet for Pretat.
Virksomheden håber naturligvis, at dronningen er glad for gaven.