Madonna med dejlig nyhed

Det går fremad med popdronningen

Udgivet Opdateret

Madonna skræmte en hel verden, da hun i juni var tæt på at dø.

Rent faktisk var popdronningen kortvarigt klinisk død, da hun blev fundet bevidstløs i New York City den 24. juni.

Ved genoplivningen af Madonna brugte lægerne blandt andet narkomodgiften Naloxon.

 Årsagen til Madonnas alvorlige tilstand var en bakterieinfektion, og det første døgn efter at hun var blevet genoplivet var der reel frygt for stjernens liv.

Danser

Men i dag, torsdag den 27. juli, mere end en måned efter den skæbnesvangre dag, viser Madonna sine fans og 19 millioner følgere på Instagram, at hun for alvor er på vej tilbage.

I en video på Instagram danser hun til sit eget nummer "Lucky Star", der er fra debutalbummet "Madonna" fra 1983, som har 40 års fødselsdag/jubilæum i år.

Madonna har stadig planer om at optræde i Royal Arena i oktober.
Madonna har stadig planer om at optræde i Royal Arena i oktober.

- At være i stand til at bevæge min krop og danse en lille smule får mig til at føle mig som den "Heldigste Stjerne" i verden, siger hun med reference til den 40 år gamle sang.

Kommer til København

Hun skulle have været på koncertturné i USA netop nu, men den del af koncerterne er udskudt.

I stedet samler hun kræfter til den europæiske del af koncertrækken, hvor hun optræder i Royal Arena i   

København den 25. og 26. oktober.

Powered by Labrador CMS