Luksusfælden: Spiser 40 kg. slik trods stor gæld
Parret spiser årligt 40 kilo bland selv slik.
I tirsdagens afsnit af Luksusfælden tager eksperterne Carsten Linnemann og Jan Swyrtz til Dalby på Sjælland.
De skal forsøge, at hjælpe Maria og Dennis.
Parret spiser årligt 40 kilo bland selv slik. Men dét går selvfølgelig ikke, når Luksusfældens eksperter opdager, hvad parret ellers bruger penge på.
De kan nemlig snildt bruge penge på ferie, cigaretter, cola og to nyindkøbte hunde, selvom parret samtidig ligger søvnløse om natten og bekymrer sig om, hvordan de skal få pengene til at slå til.
Bekymrer sig om gælden
Særligt Dennis bekymrer sig om parrets store gæld.
For selvom de ejer et hus, og det meste af gælden er i huset, så tjekker han konstant sin netbank for at se, om der er penge til resten af måneden.
Hver dag bekymrer han sig for, om noget skulle gå i stykker, for parret har ikke penge til at købe nyt køleskab eller at få bilen på værksted.
Nu er behovet for at få et overblik taget så meget overhånd, at Dennis har bedt Luksusfældens eksperter om hjælp til at få et overblik over parrets økonomi.
Parret venter barn
Som om situationen ikke er presset nok, så er Maria blevet gravid, og dermed får parret flere udgifter og en lavere indtægt om få måneder.
Men vil Maria undvære sit bland selv slik, og vil Dennis holde op med at ryge, så parret kan få overskud på kontoen?
Få svaret i Luksusfælden i aften klokken 20 på TV3.