Luksusfælden: Programmet hjælper danskere i økonomisk uføre

Luksusfælden hjælper danskere i økonomisk uføre.

Offentliggjort Sidst opdateret

Luksusfælden, der hjælper danskere, der er kommet i økonomisk uføre, er et dansk tv-program på TV3.

Konceptet er at værterne hjælper folk der er kommet i økonomisk uføre med stor gæld.

Eksperterne laver et budget, der kan få dagligdagen til at hænge sammen og få deltagerne til at få betalt gælden tilbage.

Luksusfælden eller Luxury Trap, blev skabt af BUMP Productions og præsenteret for Metronome og TV3 i februar 2006 som et oplæg til videreudvikling.

Koncept og baggrund

Der var engang danskerne sparede op for at få råd til noget nyt, men sådan er det ikke mere.

I dag vil vi have det hele på den halve tid – og selv helt unge mennesker har dyre møbler, designertøj, biler og nyeste teknologi.

Derfor låner man penge som aldrig før, og gælden på kontokort, forbrugslån, kassekreditter mv. stiger og stiger.

Programmet henvender sig især til et publikum på mellem 18 og 40 år, som stadig er ved at etablere sig og derved fristet til at låne til større og mindre forbrug.

Luksusfælden værter

Jan Swyrtz og Mette Reissmann har været de to værter, der har været med i flest sæsoner.

I 17. sæson, der blev sendt i efteråret 2016, valgte Jan Swyrtz at takke af i værtsrollen.

– Jeg synes det er på tide med en pause. Det er faktisk hårdt arbejde at lave Luksusfælden og som eksperter bliver vi jo bombet med en masse negativ energi hele tiden.

– Så jeg tror det er sundt at få en pause fra det, sagde Jan Swyrtz i august 2016 til kendte.dk.

Han har i øjeblikket ikke planer om at vende tilbage til programmet.

Værterne i Luksusfælden 2016 var Mette Reissmann, Carsten Linnemann og Louise Frost.

Kilder: kendte.dk/Wikipedia.

Powered by Labrador CMS