Luksusfælden: Mariam uenig med sin veninde – hvor mange penge har hun lånt?
Mariam kan ikke betale sine regninger, men kan godt bruge penge på cigaretter, sko og fastfood. Og så låner hun penge af sin veninde. Kan Luksusfælden mon hjælpe hende?
Luksusfældens eksperter Louise Frost og Carsten Linnemann kommer tirsdag aften på lidt af en opgave.
Mariam på Nørrebro har svært ved at finde penge til at betale sine regninger, men kan godt finde penge til cigaretter, sko og fastfood.
Pengene låner hun nemlig af sin veninde Michelle, som gang på gang må finde penge uden at vide, hvad pengene går til.
Uenige om lånebeløbet
Da Luksusfældens eksperter dukker op viser det sig ovenikøbet, at Mariam og Michelle slet ikke er enige om, hvor mange penge der er tale om.
Mariam mener 5000 kroner, mens Michelle mener 20.000 kroner, men kan de to veninder blive enige?
Når Mariam ikke har styr på sin økonomi skyldes det, at ingen nogensinde har sat sig ned og forklaret hende, hvordan man får sin økonomi til at hænge sammen.
Derfor kommer Luksusfældens eksperter Louise Frost og Carsten Linnemann på noget af en opgave, for de er de første voksne, der skal lære Mariam, hvordan hun får orden i sit økonomiske kaos.
Spørgsmålet er nu, om de kan trænge igennem til Mariams fornuft, når de sætter hende tilbage på skolebænken for at undersøge, hvor meget hun egentlig ved om privatøkonomi.
Og kan Mariam lægge sit forbrug af cigaretter, sko og fastfood på hylden, da eksperterne vender tilbage?
Få svaret i aften klokken 20 i Luksusfælden på TV3.