Luksusfælden: Lotte går i sort ved ét bestemt ord

Fortidens økonomiske kaos forfølger Lotte og Brian.

Den ekstravagante livsstil har resulteret i en stor gæld for Lotte og Brian. Foto: TV3.
Offentliggjort Sidst opdateret

I aftenens afsnit i Luksusfælden er eksperterne i Horsens, hvor Lotte og Brian bor.

I fortiden har parret nydt et luksusliv, hvor de har spist meget ude, gået til koncerter og forkælet sig selv med slik og weekendophold.

Denne ekstravagante livsstil har resulteret i en stor gæld for Lotte og Brian.

Nu skal eksperterne Kenneth Hansen og Carsten Linnemann forsøge at hjælpe dem med deres økonomiske problemer.

Det lader dog til at blive noget af en udfordring for eksperterne, da Lotte ikke er helt så villig til at samarbejde.

Nægter at fortsætte sin medvirken

Da Carsten Linnemann nævner Lottes fortid med en gældssanering, nægter Lotte at fortsætte sin medvirken i programmet.

Uanset hvad Carsten Linnemann forsøger at sige, så afbryder Lotte ham og nægter at høre efter.

Eksperterne har opdaget, at parret slet ikke betaler af på den store gæld, der for et år siden fik dem til at blive skilt.

Forbrug fortsætter i hidtil usete mængder

Nu hvor de igen er blevet kærester, fortsætter deres storforbrug i hidtil usete mængder.

Og dén går ikke, når Luksusfældens eksperter begynder at grave i uendelige kontoudtog, forbrugslån og en kæmpe gæld fra en tvangsauktion.

Men vil Lotte og Brian lægge deres liv om, nu hvor de endelig har fundet hinanden igen?

Og vil de overhovedet være med i programmet, da Carsten Linnemann bringer Lottes mest følsomme problem på banen?

Få svaret i aften i Luksusfælden klokken 20 på TV3.

Se videoklippet nedenunder…



Powered by Labrador CMS