Luksusfælden-Jan amok: Vi betaler for jeres børn

Kia og Jacob kan ikke få de økonomiske ender til at passe sammen, på trods af at de har knap 50.000 kroner udbetalt om måneden.

Offentliggjort Sidst opdateret

30-årige Kia og hendes mand 41-årige Jacob burde som sådan ikke have økonomiske problemer, da de hver måned står med næsten 50.000 kroner på kontoen. Alligevel kan parret ikke styre finanserne.

De får brug for Luksusfældens-eksperter, hvis de skal have deres økonomi på ret køl igen, for med et forbrug på 20.000 kroner på mad, slik og diverse, er der alvorligt misligeholdt gæld.

Artiklen fortsætter efter videoen

Betaler ikke daginstitution

Egentlig er Kia sikker på, at det er Jacobs overforbrug på tanken, da han skal have cigaretter, der har sat økonomien over styr, men så snart Jan Swyrtz og Carsten Linnemann får gennemgået parrets økonomi, står Kia også selv for store udskrivninger blandt andet til parrets børn.

Der er bare lige noget, hun ikke altid får betalt, når det handler om børnene.

– Du spæder den ene tusindekroneseddel efter den anden efter dine børn, alt imens at det er os andre, der skal betale for dine børns daginstitution. Det er sgu da en mærkelig prioritering, er det ikke det?, siger en tydeligt oprørt Jan Swyrtz og fortsætter:

– I har 49.400 kroner udbetalt hver den første, og så skal vi alligevel rende og betale for jeres daginstitution.

Luksusfælden-eksperten udpensler, at parret har et overforbrug af en anden verden, som slet ikke hænger sammen. Faktisk understreger han, at han synes, det er pinligt.

Kviklån til drømmebryllup

Foruden et mistet overblik over økonomien, er parret, der bor i Søborg, kommet i økonomisk klemme, da de optog to kviklån i forbindelse med deres bryllup.

Egentlig havde parrets forældre sørget for betalingen af brylluppet, men et ønske om mere pynt og flottere ringe gjorde, at parret lånte penge. Det ene kviklån er misligeholdt, og på mindre end et år, er det steget fra 10.000 kroner til 18.500 kroner.

De økonomiske kvaler går ud over parforholdet, og hvis ikke Kia og Jacob får styr på det, så frygter de også, at deres ægteskab ikke holder.

Spørgsmålet er bare, om parret er villige til at opgive goderne for at leve et mere økonomisk ansvarligt liv.

Luksusfælden kan ses på TV 3 og Viaplay tirsdag klokken 20.00.

Powered by Labrador CMS