Luksusfælden: Gravide Kamilla forarger ekspert

Jarl og gravide Kamilla står i en svær situation. Om seks måneder står de uden en bolig.

Jarl og gravide Kamilla står i en svær situation. Om seks måneder står de uden en bolig. Foto: TV3.
Offentliggjort Sidst opdateret

Tirsdag aften besøger Luksusfældens eksperter Jarl og Kamilla i Alsted ved Sorø.

Parret kæmper en kamp mod tiden, for når deres ufødte barn bliver født om seks måneder, har parret ikke længere et sted at bo.

Opsagt fra deres bolig

De er nemlig blevet opsagt fra deres lejebolig, og kan ikke finde et nyt sted – eller rettere, de har ikke fundet et sted, som er godt nok til dem.

Parret kan ikke blive enige om, hvor de skal bo, eller hvor stort de skal bo.

Det falder selvfølgelig ikke i god jord, da Luksusfældens eksperter Kenneth Hansen og Jan Swyrtz kommer på besøg, for det viser sig, at Jarl og Kamilla slet ikke har råd til at være kræsne.

Svimlende millionbeløb

Men boligen er langt fra parrets eneste problem.

Kamilla har en svimlende milliongæld, og hun får ikke betalt af på den.

Samtidig skylder hun flere hundrede og tusinder til familiemedlemmer, og hun har ikke overblik over, hvor meget det er løbet op i.

Det forarger eksperten Jan Swyrtz.

Med en udsigt til at skulle på barsel, være hjemløs og aldrig blive gældfri, er det i sidste øjeblik, at Luksusfældens eksperter er dukket op.



Spørgsmålet er nu, om stædige Jarl og gravide Kamilla vil gå med til de planer, som eksperterne har lagt for dem.

Se hvordan det går Jarl og Kamilla i Luksusfælden i aften klokken 20 på TV3.



Powered by Labrador CMS