Luksusfælden: Flyttet 16 gange på ti år

For 42-årige Kenneth har de økonomiske problem eskaleret gennem de seneste 12 år.

Kenneth kæmper med en kæmpe gæld. KLIK VIDERE FOR FLERE BILLEDER. Foto: TV3 / Presse
Kenneth kæmper med en kæmpe gæld. KLIK VIDERE FOR FLERE BILLEDER. Foto: TV3 / Presse
Offentliggjort Sidst opdateret

42-årige Kenneth fra Korsør faldt pludselig om på gulvet på sit arbejde.

Til at starte med troede lægerne, at det var en blodprop, der havde ramt den blot 42-årige mand, men derimod viste det sig at være noget helt andet, der var galt. Kenneth var bukket under for stress.

Artiklen fortsætter under videoen.

Men stressen kom ikke af arbejde, derimod var det efter at have ignoreret sin gæld gennem 12 år. Alt hvad der har heddet rudekuverter er blevet ignoreret – og når presset har nået den 42-årige mand, så er sydfrugterne blevet pakket sammen, og en ny bolig fundet.

Kenneth er så at sige flygtet fra både gæld og opkrævninger.

Vil rette op på sit liv

Det pludselige sammenbrud har betydet, at Kenneth ønsker at ændre sit liv til det bedre. Der skal gøres noget ved den omfattende gæld, men for Luksusfældens eksperter synes det svært at se, om manden overhovedet tager opgaven seriøst.

Da programmets eksperter første gang møder Kenneth, der har han netop købt en PlayStation og to tablets i sin vens navn. De to døtre bliver forkælet med alt fra ture i legeland til besøg på bowlingbanen – og når der skal mad til, så er der fastfood på menuen.

Men de forkælede døtre er ikke der, hvor legen stopper for Kenneth. Han har nemlig et indre ønske om at flytte i en ny lejlighed, som han lige har fundet.

Hvem kan hjælpe?

For Kenneth har den økonomiske hjælp været nær, da veninden Rikke har forsøgt at få ham til at stoppe med at både købe og flytte i vildskab, men økonomien er ikke kommet under kontrol – og hun kan ikke trænge igennem til den 42-årige far til to.

Det bliver en prøvelse for Luksusfældens to eksperter Kenneth Hansen og Carsten Linnemann, når de skal forklare Kenneth, at gælden er vokset  til skræmmende 1,7 millioner kroner.

Den massive gæld gør det til en dybt vanskelig opgave for eksperterne at få enderne til at mødes – og spørgsmålet lurer i kulissen for de to eksperter: Er det allerede for sent at hjælpe Kenneth?

Powered by Labrador CMS