Luksusfælden: Bruger penge på cigaretter i stedet for medicin

Offentliggjort Sidst opdateret


I Mesinge på Fyn ønsker Heidi og Thomas sig brændende et barn. Men Heidi har sygdommen PCO, der gør det svært for hende at blive gravid. Den kan dog behandles med medicin, som parret er ulykkelige over, de ikke kan få råd til.

Det står hurtigt klart for Luksusfældens eksperter Carsten Linnemann og Jan Swyrtz, at der er noget helt galt med parrets prioriteringer. For det kræver et minimum af research for dem at finde ud af, at Heidis medicin som hun siger, parret ikke har råd til, kun koster 40 kroner om måneden: Samtidig ryger Heidi og Thomas 1000 kroner op hver eneste måned.

Ud over et barn, drømmer parret om et hus. De har faktisk allerede fundet drømmehuset, men banken har sagt nej til at låne dem penge til det.

Også her, bliver deres kortsigtede løsninger tydelige. For mens de har kendt hinanden, har de blot bevæget sig længere og længere væk fra drømmen ved at optage lån på lån.

Nu skylder de 340.000 kroner og eksperterne stiller parret overfor et svært valg: Vil de have barnet eller huset? For hvis drømmehuset skal blive en realitet, er der ikke råd til de udgifter, der er forbundet med en baby.

Se hvordan det går Heidi og Thomas i aften i Luksusfælden klokken 20 på TV3.

Du kan se videoklippet øverst i artiklen…

Powered by Labrador CMS