Luksusfælden: Bor hjemme og får 11.000 af familien – hver måned
25-årige Jacob er vokset fast i gamerstolen. Vil det lykkes eksperterne at få ham ud af den?
I Vejle burger 25-årige Jacob 14 timer om dagen på at spille computer. Han har ingen indtægt, søger ingen job fordi han er doven og bor hos sine forældre og lever af penge, han modtager på mobilepay af familien.
Når Jacobs far laver mad, gider Jacob ikke altid spise den, så han bestiller pizza i stedet. For faderens penge.
Så er der vist lagt budget for tirsdagens udgave af Luksusfælden.
Ingen kvaler – far betaler
Jacob har en kæmpe gæld, som han ikke afdrager på og med en drøm om at få egen lejlighed og et rigtigt voksenliv, kan Jacob nu mærke konsekvenserne af sit driverliv.
Derfor har han bedt Luksusfældens eksperter om hjælp i håbet om, at de kan sparke ham i gang.
Men der skal skrappe midler til for at rykke Jacob.
Mette Reissmann og Carsten Linnemann opdager hurtigt, at det ikke kun er tid, Jacob bruger på sit evindelige computerspil.
For det seneste år har Jacob brugt 32.000 på sin hobby. Desuden har han netop anskaffet sig en specialdesignet gamercomputer til 23.000. Alt sammen finansieret af familien.
Vil Jacob indse at han skal tage sig sammen, sælge computeren og finde et job, eller læner han sig tilbage i gamerstolen og fortsætter livet bag skærmen med junkfood, penge fra familien og en hastigt voksende gæld?
Det kan du se tirsdag aften klokken 20.00 på TV3.