Luksusfælden: Anette har brugt 52.000 kroner på luksus
Anette vil bare gerne være glad igen, og det bliver hun kun, hvis hun får styr på sin sejlende økonomi.
Luksusfældens eksperter er i tirsdagens afsnit taget til Esbjerg, hvor de skal forsøge at hjælpe Anette.
26-årige har Anette brugt 52.000 kroner på dyre restauranter, gode vine og selvforkælelse det seneste år.
Samtidig bor hun alene i en 3-værelses lejlighed og skal betale hele forbrugsfesten med lønnen fra sit tjenerjob.
Anettes veninde Simone er glad for, at Anette har råd til et liv med luksus.
Anette lyver for familie og veninde
Men da Luksusfældens eksperter Kenneth Hansen og Jan Swyrtz dukker op, viser det sig, at virkeligheden er en helt anden.
Anette lyver for sin familie og sin veninde Simone om sine udgifter, og eksperterne er kun lige kommet indenfor døren, da Anette må fortælle Simone, at hendes husleje er alt for dyr.
Spørgsmålet er, hvad dén løgn gør ved venskabet?
Anette tager ikke telefonen mere
Eksperterne finder hurtigt ud af, at Anette har levet for lånte penge, og at hendes gæld nærmer sig en halv million kroner.
Anette tager ikke længere telefonen, når kreditorerne ringer, og hun kan ikke sove om natten, fordi hun tænker på sin store gæld.
Men kan Anette blive gældfri uden at skulle ofre sin bil, sin lejlighed og de gode middage med rødvin og bøffer? Og hvor meget af sin luksustilværelse er Anette i virkeligheden klar til at ofre, når det kommer til stykket?
Få svaret i Luksusfælden i aften klokken 20 på TV3.