Lisbet Dahl mindes helt særlig kollega

Stjernen ville være fyldt 100 år 18. maj i år

Offentliggjort Sidst opdateret

Lisbet Dahl deltog som gæst og tilskuer, da Cirkusrevyen på Bakken i Klampenborg havde premiere torsdag aften.

Den 80-årige revydronning har i årevis stået på scenen og instrueret, og hun så tilbage til 1974, hvor hun debuterede her med Dirch Passer, der dengang kunne fejre sit 25-års jubilæum i Cirkusrevyen.

Lisbet Dahl glædede sig over gensynet med Cirkusrevyen, hvor hun har spillet og instrueret i så mange år.

Den 18. maj i år ville stjernen, der døde i 1980, være fyldt 100 år.

- Jeg er en af de få, der er tilbage, som lærte ham at kende. Jeg stod herude sammen med alle de store stjerner. Det var fantastisk, sagde Lisbet Dahl, der glædede sig til gensynet i Teltet på Bakken.

- Men det var jo dengang, og nu skal jeg ind og underholdes. Jeg skal bare ind og hygge mig, sagde hun.

Dirch Passer-statue i Frederiksberg Have. Stjernen ville være fyldt 100 år den 18. maj i år..
Powered by Labrador CMS