Lider af voldsomme smerter

Anni Fønsby skal opereres på Hillerød Hospital

Offentliggjort

Siden slutningen af juni har Anni Katrine Brinch (tidligere Anni Fønsby, red.) været igennem et smertehelvede med vejrtrækningsproblemer og søvnløse nætter.

- Jeg ligger nu klar på kirurgisk afdeling i Hillerød efter en rigtig hård periode siden den 30. juni, hvor jeg første gang blev indlagt med trykken for brystet, voldsomme smerter og problemer med vejrtrækningen, skriver den tidligere nøgenmodel og tv-profil fra 'Erik og Anni goes to Hollywood' i et opslag på Facebook.

Anni Fønsby kan fejre bryllupsdag på lørdag.

Søvnløse nætter 

Det har været en lang proces med scanninger og lægebesøg, hvor hun ikke vidste, hvad hun fejlede. 

Efter flere scanninger og lægebesøg fandt man frem til årsagen. Galdeblæren skal nu fjernes.

- Det er jeg mere end klar til, så jeg kan få min hverdag igen uden de voldsomme smerteanfald, fortæller Anni Katrine Brinch.

Stor ros 

Hun benytter også lejligheden til at sende en varm tak til personalet på Hillerød Hospital, som har givet hende tryghed og ro i en svær tid.

- De har taget sig tid til at forklare alt og skabe ro, og det gør en kæmpe forskel, når jeg står midt i noget uvist og ubehageligt, lyder det i opslaget.

Desuden hylder hun sine veninder, der har været ved hendes side undervejs i forløbet.

Powered by Labrador CMS