Lidenskabens skildrer i det moderne Spanien
Pedro Almodóvar var med til at bryde grænser i Spanien efter Franco-diktaturet. I sine film har han udfordret seksuelle og religiøse tabuer. Nu bliver han 70.
Provokerende og grænseløs, melodramatisk og nostalgisk.
Intet synes helligt for den spanske filminstruktør Pedro Almodóvar, som igennem sin lange karriere har skildret hedonisme og lidenskaber i form af allehånde seksuelle orienteringer og tabuer, stofmisbrug, familiehemmeligheder og afsporede kirkefolk.
Artiklen fortsætter under videoen
Almodóvar, som fylder 70 den 25. september, er selv homoseksuel. Han har i sin perlerække af film ofte beskæftiget sig med bøsser, lesbiske og transseksuelle.
Blandt hans mange hæmningsløse karakterer er en abbedisse, der er lesbisk stofmisbruger og forlanger sex som betaling af de “faldne piger”, hun redder fra livet på gaden. Eller en dommer, der udlever sig selv som transseksuel natklubsanger. Og en husmor, der sælger sin søn til en pædofil tandlæge for at få råd til at købe et nyt krøllejern.
Lige nu er han aktuel med sit nye, selvbiografiske opus, “Smerte og ære” (Dolor y Gloria). Skuespilleren Antonio Banderas spiller den skrøbelige og kriseramte filminstruktør Salvador Mallo, der minder ikke så lidt om Almodóvar, og Penélope Cruz er hans mor.
Publikum kender instruktøren for film som “Bind mig, elsk mig”, “Kærlighedens matadorer”, “Huden jeg bor i” og “Høje hæle”. Hans karriere nåede et foreløbigt højdepunkt med hovedværkerne “Alt om min mor” fra 1999 og “Tal til hende”, der kom tre år efter.
På kostskole
Da Pedro var otte år, sendte forældrene ham på katolsk kostskole i Extremadura i det sydvestlige Spanien. Ikke langt fra skolen lå en biograf, og begge verdener skulle få betydning for hans senere liv.
Biografen åbnede hans øjne for filmens univers. På kostskolen blev han udsat for en opdragelse gennemsyret af frygt, straf og skyldfølelse. Et stof, han har brugt flittigt i flere af sine film, tydeligst i “Dårlig dannelse” fra 2004.
Senere flyttede han til Madrid, hvor han blev en del af det kulturelle, anti-autoritære miljø i de sidste år under Franco og især efter diktaturets fald i 1975.
Da kunne alt det lade sig gøre, som havde været forbudt i årtier. Pedro Almodóvar var blandt de absolutte frontfigurer, når det gjaldt om at finde alternative udtryksformer.
Teater og sang
Han lavede teater, sang i en glamrock-duo og instruerede i 1980 sin første spillefilm.
En af hans mange samarbejdspartnere fra ungdomstiden er skuespilleren Carmen Maura, som de følgende år var fast inventar i hans film. Blandt andre store navne, han hyppigt har haft på rollelisten, kan nævnes Penélope Cruz, Antonio Banderas og Marisa Paredes.
Det internationale gennembrud kom i 1988 med farcen “Kvinder på randen af et nervøst sammenbrud”. Klart inspireret af 1930’ernes amerikanske komedier. Hollywoods melodramaer er en vigtig del af instruktørens arvegods.