Leonardo DiCaprio redder mand fra druknedøden

I 11 timer lå manden i vandet og håbede på at blive fundet.

Leonardo DiCaprio kan andet end at være helt i film. Foto: REUTERS/Mario Anzuoni/Scanpix
Udgivet Opdateret

Leonardi DiCaprio er vant til at spille helt i flere af de film, som superstjernen er med i.

Artiklen forstætter under videoen.

Men den 45-årige stjerne har åbenbart taget sit heroiske hjerte fra filmlærredet med ud i virkeligheden. Han har nemlig for nylig reddet en mand fra druknedøden i det luksuriøse St. Bart, nær byen St. Martin.

En mand var faldet af en yacht, men så kom Leonardo DiCaprio til undsætning.

– Han reddede mandens liv, som havde overlevet imponerende 11 timer i vandet. Leonardo’s båd var det eneste fartøj, der ledte efter manden, skriver Page Six.

Episoden udspillede sig den 30. december.

Leonardo DiCaprio var på ferie med sin 22-årige kæreste Camila Morrone og sammen med en række venner havde de lejet en båd – og det var altså her, at de hørte, at manden var faldet over bord og man ledte efter ham.

Skuespilleren skulle angiveligt have trodset et hårdt vejr, hvor der var en storm på vej for at redde manden blot en time før solnedgang.

Manden var en ansat på Club Med, men ifølge britiske The Sun havde han fået for meget alkohol, da han var faldet over bord.

 

Powered by Labrador CMS