Lars hybel er død

Han var en markant skikkelse på den danske rock-scene

Offentliggjort

Den danske rockmusiker Lars Hybel, der var kendt som guitarist, sanger og sangskriver, er gået bort. 

Ifølge Se og Hør døde han den 10. oktober.

Bekræftet af gode venner

Den triste meddelelse er også blevet bekræftet af hans gode ven  Henrik Hansen i en hyldest på Facebook.  

"Lars Hybel var en af de største guitarister inden for sin genre, i bred forstand; folkemusik, americana, blues og rock var de stilarter, som han boltrede sig hjemmevant i, medens jeg arbejdede sammen med ham, skriver han blandt andet. 

Han deler også et foto af de to sammen.   

Med i flere bands 

Lars hybel var gennem sin karriere med i flere forskellige bands.

Blandt andet 'Spillemændene', 'Warm Guns' samt 'The Intellectuals'. 

Han arbejdede også sammen med kunstnere som både Allan Olsen og C.V. Jørgensen. 

Lars Hybel efterlader sig hustruen Else og sønnen Hermann.

Han blev 74 år gammel.  

Powered by Labrador CMS