Landsby på den anden ende: Dronningen kommer

Lørdag bliver der alvorligt rykind på Møllerup Gods ved den lille by Bjødstrup på Djursland. Både majestæten og Verdensballetten kigger forbi.

Dronning Margrethe har igen meldt sin ankomst i forbindelse med, at Møllerup Gods lørdag får besøg af Verdensballetten. Det er ottende gang, majestæten deltager ved begivenheden. Klik videre i galleriet for flere billeder. Foto: Scanpix.
Dronning Margrethe har igen meldt sin ankomst i forbindelse med, at Møllerup Gods lørdag får besøg af Verdensballetten. Det er ottende gang, majestæten deltager ved begivenheden. Klik videre i galleriet for flere billeder. Foto: Scanpix.
Udgivet Opdateret

Flere mindre byer knokler i øjeblikket i fællesskab med at gøre Møllerup Gods ved Bjødstrup på Djursland helt klar til en stor begivenhed i morgen, lørdag den 13. juli. Her får godset nemlig for ottende gang besøg af Verdenballetten.

Begivenheden trækker hvert år omkring 1700 gæster til og blandt dem er der særligt én, det lille samfund glæder sig til at møde. Det er Hendes Majestæt dronning Margrethe, som til stor stolthed for de lokale, igen har meldt sin ankomst. Det har hun gjort samtlige de gange, balletten har været på besøg, skriver TV2 Østjylland.

Artiklen fortsætter under videoen

Lokal opbakning er altafgørende for, at arrangementet bliver en succes, og omkring 100 frivillige hjælper til på godset med at sætte det hele op. Desuden sørger lokale virksomheder fra Djursland for mad og drikke.

– Dét, at der er lokale producenter, som støtter op om et arrangement som det her, det betyder jo alt, siger Mette Ebert, der er eventmanager hos Møllerup Gods til TV2 Østjylland.

Også godsejeren Anne Sophie Gamborg er meget bevidst om arrangementets betydning for lokalsamfundet og de mange frivillige.

– Vi kender hinanden godt, fordi vi er begyndt at samarbejde meget mere. Det der med, at man kan byde på sådan nogle meget flotte ting, det samler folk, siger hun.

Powered by Labrador CMS