Lægger sag an mod medie
Prinsen har nøjagtig som sin hustru anlagt sag mod Associated Newspapers, der står bag Mail on Sunday.
Prins Harry føler sig i den grad krænket over en artikel, Mail on Sunday bragte tilbage i oktober måned. Så meget, at han ifølge The Telegraph nu via sit juridiske team, Schillings, har anlagt sag mod Associated Newspapers, der ejer mediet. Det skriver Royal Central.
Artiklen fortsætter under videoen
Retsdokumenterne skulle angiveligt være blevet indgivet til retsmyndighederne den 27. november.
Prinsens anke går på, at det af artiklen fremgår, han har misligeholdt sin kontakt til Royal Marines, efter at han formelt trådte tilbage fra sine kongelige pligter med udgangen af marts måned i år.
Det siger han simpelthen er en lodret løgn og det er i den grad faldet ham for brystet
Som et led i den fratrædelsesaftale prins Harry og Meghan har indgået med dronningen, opgav prins Harry sine militære titler. Hans ceremonielle roller som kaptajn-general for Royal Marines, æreskommandant for Royal Air Force på Honington basen i Suffolk samt æresbeføjelser for Royal Naval Commands ‘små skibe og dykning’ blev dog kun sat på standby.
Prins Harry har også retssager kørende mod såvel The Sun som Daily Mirror, som han ifølge Royal Central anklager for at have hacket og aflyttet sin telefonsvarer.
Hertuginden af Sussex har ligeledes anlagt sag mod Mail on Sunday. Her handler det om krænkelse af privatlivets fred i forbindelse med, at avisen har publiceret uddrag af et brev, hun har sendt til sin far, Thomas Markle.
Hendes retssagen, der var planlagt til januar 2021, er blevet udsat til efteråret 2021 efter anmodning fra hertuginden.