Kvinde: Tvunget til sex med prins

Virginia Roberts Giuffre hævder efter en høring i New York, at hun som 17-årig blev holdt som sexslave af milliardæren Jeffrey Epstein og her blev tvunget til samleje med den britiske prins Andrew.

Offentliggjort Sidst opdateret

Sagen om den britiske prins Andrews bekendtskab med den sexanklagede milliardær Jeffrey Epstein tager nu en ny drejning efter en 35-årig kvinde hævder, at hun blev tvunget til sex med prinsen, da hun blot var 17 år gammel.

Oplysningerne kom frem under en høring i New York, der egentlig skulle have handlet om den afdøde milliardær Jeffrey Epstein, der var anklaget for at have udført seksuelle overgreb på helt unge kvinder og tvunget dem til prostitution.

Men efter høringen på Manhattan i New York tirsdag kom det onsdag også til at handle om den britiske prins Andrew.

En af de 16 kvinder kvinderne – Virginia Roberts Giuffre – hævdede efter en høring i New York, at hun som 17-årig blev holdt som sexslave af milliardæren og her blev tvunget til samleje med den britiske prins Andrew.

– Han ved præcis, hvad han har gjort, og jeg håber, han fortæller sandheden, sagde 35-årige Virginia Roberts Giuffre ifølge nyhedsbureauet AP.

Prins Andrew og Epstein var venner, men den britiske prins har hele tiden nægtet at være indblandet.

Epstein sad i Manhattan Correctional Center da han den 10. august hængte sig selv i sin fængselscelle. Han risikerede op til 45 års fængsel.

Powered by Labrador CMS