Kun 14 år: Barnestjerne fundet død
Den kun 14-årige skotske skuespiller Jack Burns er fundet død i sine forældres hjem.
Den kun 14-årige barnestjerne Jack Burns blev 1. december fundet død i sine forældres hjem i Greenock, Skotland.
Det skriver News.com.au.
Ifølge politiet er dødsårsagen ukendt, men dødsfaldet betragtes ikke som mistænkeligt.
Den kun 14-årige skuespiller var blandt andet med i tv-serierne Retribution og In Plain Sight. Han var spået en stor fremtid.
Han gik ligeledes på det skotske balletakademi i Glasgow, Elite Academy of Dance.
På Facebook mindes balletakademiet den unge stjerne i svøb:
“Vi og hele Jacks familie og alle venner er naturligvis knuste og fattes ord og svar. I sidste uge var vi desværre nødt til at informere alle studerendes forældre og værger med den sørgelige nyhed om, at en af vores ekstremt talentfulde unge studerende, Jack Burns, var død.”